For alle fotointeresserede

Ofte stillede spørgsmål

Hvem kan blive medlem?

Alle som har lyst og som har interesse for fotografering kan blive medlem af Slagelse Fotoklub. Vi stiller ingen krav til hverken køn, alder eller etnisk baggrund. Erfaringsmæssig baggrund har heller ingen betydning, da klubben er for både nybegyndere, let øvede samt de mere erfarne. Vi stiller heller ikke krav til mængden af dit udstyr, ligesom det ikke er afgørende om du bruger spejlrefleks eller kompaktkamera. Du bør dog have dit eget kamera, da klubben ikke har mulighed for at stille dette til rådighed. De fleste medlemmer bruger dog digitalt spejlrefleks kamera.

Hvad koster det at være medlem?

Prisen for et medlemskab er pt. 500 kr. pr. år.

Hvad laver klubben?

På vores faste klubaftener hygger vi os, taler sammen om fotografering, udveksler idéer og erfaringer. Ofte kører aftenen under et fastlagt tema. Vi har af og til besøg af en ekstern gæst, der fortæller og underviser i et bestemt fotografisk emne. Vi bruger også aftenen til at se nogle af de billeder, vi hver især har fotograferet siden sidst – ofte under et aftalt tema.

Efter klubaftenerne afholder vi hver måned en praktisk dag, hvor vi er ude og fotografere sammen. Det kan være en fototur i nærområdet, eller en tur hvor vi tager lidt længere væk. Den praktiske dag, kan også være en deciderede undervisningsdag hvor vi enten selv underviser eller benytter en ekstern underviser.

På klubbens hjemmeside tilbydes et fælles sted hvor det enkelte medlem kan kommunikere med ligesindet. Hvor man kan lave grupper med andre som har samme interesser indenfor fotograferingens svære kunst. Her kan man diskutere alt mellem himmel og jord, og købe og sælge fotoudstyr.

Du kan også følge med i klubbens events, og tilmelde dig til klubbens events, og arrangere dine egne.

De sidste par år, har klubben haft et årligt foredrag med en kendt fotograf som har været åbent for alle interesserede.

Fotoudstilling kan også være en af vore aktiviteter.

Hvor ofte afholdes der møder og arrangementer?

Vi afholder normalt vis en 2 månedlige klubaftener (dog ikke i Juli). Desuden har vi som regel hver måned en praktisk dag, som ofte afvikles i en weekend. Den praktiske dag kan være alt fra en fælles fototur til et kursus i et bestemt fotografisk emne.

Hvor mange medlemmer har klubben?

Det nøjagtige antal medlemmer ændrer sig jævnligt. Nogle medlemmer er meget aktive, mens andre vælger at deltage i klubaftener og arrangementer når tid, lyst og mulighederne byder sig. Men vi er pt. lidt over 26 betalende medlemmer.

Hvordan melder jeg mig ind?

Du kan møde op til en af vore klubaftener og indmelde dig her, blot beder vi dig om at anmelde din ankomst pr. mail før mødet.

Det anbefales at læse vores vedtægter før indmelding i klubben, da man ved indmelding i Slagelse Fotoklub, erklærer sig indforstået med klubbens vedtægter. Du vil på den førstkommende klubaften blive bedt om at underskrive indmeldelsesblanketten. Når underskrift og indbetaling er modtaget er du registret som medlem af klubben.

Hvor holder klubben til?

Slagelse Fotoklub har egne lokaler på Østre skole i Slagelse. Vi holder til i lokale S2, som er den gamle pedelbolig.

Kan jeg få lov til at se om klubben er noget for mig, før jeg melder mig ind?

Ja, du er meget velkommen til at møde op helt uforpligtende på en af vore klubaftener, for at se om klubben er noget for dig. Det eneste vi beder dig om, er at informere os pr. mail at du ønsker at deltage på aftenen, så vi ved hvor mange der deltager, og så vi har mulighed for at kontakte dig i tilfælde af evt. aflysning mm.

Kan jeg som medlem være med til at præge udviklingen i klubben?

Ja, vi er meget interesserede i at alle medlemmer er med til at præge udviklingen og aktiviteterne i klubben. Så har du gode idéer til hvad der skal ske i klubben hører vi gerne disse. Klubbens eksistens afhænger af medlemmernes engagement.

Hvordan bliver jeg bruger af klubbens hjemmeside?

Hjemmesiden er forbeholdt betalende medlemmer. Når vi har registret din indmelding i klubben, sender vi dig dine log-in oplysninger så du kan bruge hjemmesiden.

Hvordan kommer jeg i kontakt med klubben?

Du er meget velkommen til at kontakte Slagelse Fotoklub via klubbens mail

info@slagelsefotoklub.dk

Kalender
  • Ingen events
Nye blogkommentarer